Teglbroen


 

 

 

Teglbroen, Teglholmen, København 
177 Lejligheder

Boligprojektet “Teglbroen” ligger på Teglholmen i Københavns Sydhavn. I Teglbroen findes 177 lækre nye lejligheder, hvor den oprindelige indflytning skete i foråret 2017.

Byggeriet er en del af et moderne bymiljø i en ny dynamisk og børnevenlig kanalby med rekreative værdier, forretninger, sportsfaciliteter, en ny folkeskole, som ligger på den anden side af gaden og en ny daginstitution. Samtidig skaber den nye vejbro over Frederiksholmsløbet mellem Teglholmen og Enghave Brygge en blå genvej langs havnen til den indre by. Broen forventes senest at stå klar samtidig med åbningen af metroen til Sydhavn.

I Teglbroens boliger er der lagt stor vægt på at skabe lyse og rummelige hjem med gode planløsninger. Rummene er regulære og nemme at møblere uanset boligtype.

Hver lejlighed har mindst én altan. Bor du i stueetagen, har du din egen terrassehave, der vender ud til det grønne gårdmiljø. Den store, grønne gård er et perfekt supplement til de flotte, maritime omgivelser. Her er trygt for børnene at lege, og de voksne kan tage sig en pause fra det livlige miljø på havnen.

 

Type: 177 Lejligheder Beliggenhed: København SV
Totalentreprenør: V8 Construction A/S Ingeniør: MOE A/S
Omfang: 17.000 m² bolig og 1.750 m² kælder Opførelsesperiode: 2015-2017
Arkitekt: Arkitema Bygherre: Sjælsø Management, Pensam, KPC

 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
V8 CONSTRUCTION A/S | Carl Jacobsens Vej 17L | 2500 Valby | Telefon 2555 1202 | E-mail v8c@v8c.dk